Seminar
Elektronisk dokumenthåndtering og Enterprise Search
Best Practice 2011
På vej mod intelligent, sjov og effektiv dokumenthåndtering og informationssøgning.
Seminar om de bedste og mest nyskabende løsninger inden for Enterprise Content Management - dokumenthåndtering og search i offentlige organisationer og private virksomheder.
Næsten alle større organisationer/virksomheder har i dag en form for elektronisk dokumenthåntering. En lidt bredere betegnelse er ECM - Enterprise Content Management. Og det kombineres på forskellige måder med søgning - Enterprise Search.
VidenDanmark sætter fokus på, hvad der er tendenserne. Hvad kan og gør de bedste løsninger? Bl.a.
- hvordan sikres at systemerne bliver brugt, dvs. at det er nemt og hurtigt at anvende systemerne i en travl hverdag?
- hvordan integreres dokumenthåndtering og søgning med andre systemer, f.eks. produktions-, øknomi- og HR-systemer?
- hvordan kan systemerne understøtte organisationens forretnings- og arbejdsprocesser?
- hvordan sikres at den elektroniske dokumentation og tilgængelighed lever op til interne og eksterne krav - compliance?
Hør Key Notes og Best Practice Cases. Deltag i Workshop - og i debatten på seminaret - og på seminarets web 2.0 - platform.

Key Note:
Digitalisering + automatisering = effektivisering
Oplæg ved Michael Fray
Michael Fray tale ud fra følgende overskrifter:
- Hvorfor er det så vigtigt at have en plan for sin indholdshåndtering.
- Benyt ECM til at skabe effektive og digitale arbejdsgange i organisationen.
- Hvad sker der omkring ECM i den store verden
Michael Fray er en af de førende danske specialister i Enterprise Content Management (ECM).
Michael arbejder som ECM-konsulent hos
DELTA ECM ApS og han underviser i ECM hos
ECM Akademiet A/S.
I slutningen af 2008 udgav Michael den første danske bog om ECM på forlaget Globe:
ECM - Enterprise Content Management.

Best Practice Case
Nyt fælles ESDH til virksomhederne Middelfart Spildevand, Svendborg Vand og Affald og VandCenter Syd i Odense

Oplæg ved Kristian Fristed, VandCenterSyd
Kristian Fristed vil fortælle om etablering af ny fælles IT-driftsenhed med fælles ESDH for 3 selvstændige virksomheder med en fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds behov og samtidig realisering af stordriftsfordele.
Virksomhederne Middelfart Spildevand, Svendborg Vand og Affald og VandCenter Syd i Odense er gået sammen om at etablere et fælles IT center, som bliver fremtidens regi for udvikling og drift af it-løsninger til de 3 virksomheder, og evt. flere.
Projektet - Nyt fælles ESDH system - er blandt de første skridt på vejen til at automatisere og effektivisere projekthåndtering og informationsbehandlingen via det nye IT-center.
Kristian Fristed er projektleder for den nye fælles IT-driftsenhed. Kristian er uddannet inden for internationalt salg og markedsføring og har haft ansvaret for større organisations- og it-projekter bl.a hos Navision og Microsoft.
Intelligent dokumenthåndtering hos AC Børnehjælp

Oplæg ved Erik Arndal Nielsen, it- og webansvarlig hos AC Børnehjælp.
Hos AC Børnehjælp er det bogstaveligt talt børns skæbner, der ligger i hænderne på medarbejderne. AC Børnehjælp er en selvejende institution, der formidler adoption af børn og forestår fadderskabs- og udviklingsprojekter i nogle af verdens fattigste lande.
Når adoptionspapirer skal håndteres, er det essentielt, at der er fuld styr på indhold, status, skabeloner og deadlines.
Arbejdet møder yderligere udfordringer, da AC Børnehjælp har aktiviteter i mere end 20 lande, der har vidt forskellige sprog, forhold og procedurer. Hør Erik Arndal Nielsen fra AC Børnehjælp fortælle om hvordan de sikrer videndeling og effektiv dokumenthåndtering til gavn for medarbejdere, adoptionsansøgere og ikke mindst de kære små.
Erik Arndal Nielsen er it- og webansvarlig hos AC Børnehjælp hvor han har været ansat gennem de sidste 9 år. Han har bl.a. ansvaret for en gennemgribende IT modernisering, hvor ESDH?et vil danne rygraden med integration til web og økonomisystem.

Dokumenthåndtering, Information Management og Records Management
Aktuelle tendenser, krav og udfordringer.
Vi gennemfører en workshop, hvor deltagerne får hjælp fra Information Management - eksperten Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit til at orientere sig i aktuelle tendenser, krav og udfordringer i relation til dokumenthångtering og enterprise search.

Informationsrevolution i Udenrigsministeriet
Oplæg ved Dan Thomsen, Scan Jour
Udenrigsministeriet er i færd med at revolutionere adgangen til global information med dokumenthåndtering og søgesystemet Ibox. Ikke mindre end 5 millioner dokumenter og anden information bliver tilgængelig for Udenrigsministeriets medarbejdere.
I præsentationen vil Dan Thomsen bl.a. fortælle om:
- Hvilke udfordringer Udenrigsministeriet stod og står overfor i forhold til at håndtere store mængder information
- Hvorfor det ikke tidligere har været muligt at løse disse udfordringer
- Hvordan Udenrigsministeriet i dag løser disse udfordringer
- Hvad brugerne siger
Dan Thomsen er Ibox Product Manager hos Scan Jour. Dan har arbejdet intensivt med søgeteknologier de sidste 10 år, internationalt og i Danmark, og har på baggrund af disse erfaringer været med til at udvikle iBox.
Det gode ESDH-projekt

Oplæg ved Bjerne Hansen, ESDH-specialisten.
Når man står foran en opgradering, relancering eller en ny-implementering af et ESDH-system, kan det være måden man griber udfordringen an på, der afgører om implementeringen bliver en succes. Ofte overses de menneskelige faktorer i processen, til fordel for de tekniske udfordringer.
Hør om erfaringer og anbefalinger til at få succes med sit ESDH-projekt.

Seminar 2.0
VidenDanmark ønsker at sætte nye standarder for, hvordan seminarer kan være ramme om videnformidling, læring og erfaringsudveksling. Vi kalder det seminar 2.0, fordi satser på maksimale muligheder for deltagerinvolvering.
Vi benytter socialt software til at understøtte seminaret. Og vi bruger video til at fastholde de vigtigste budskaber fra seminaret.
Tre dage inden seminaret bliver deltagerne inviteret til at besøge et fælles wiki/blog-system. Her opretter man sin profil, der er mulighed for at udtrykke forventninger, stille spørgsmål og debattere. Og man kan orientere sig i seminarets indhold og bidrage til opbygning af viden på området.
Under seminarets er vi alle via trådløst internet koblet til det fælles wiki/blog-system. Herigennem muliggøres en løbende debat og opbygning af fælles viden, mens seminaret foregår. På denne måde optimerer vi udbyttet for alle deltagere. Seminarets indlæg opsummeres i korte videoklip, som kan genses og som du kan dele med dine kolleger og netværk.
Efter seminaret fortsætter debatten - på internettet.
Seminar torsdag den 31.3.2011 kl. 10-17
Seminaret blev afholdt i Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.
Pris for deltagelse: 2480 kr. plus moms. Medlemmer af VidenDanmark deltager for 1240 kr. plus moms.
Program:
9.30 Ankomst og morgenmad
10.00 Indledning ved VidenDanmark
10.15 Key note: Michael Fray: Digitalisering + automatisering = effektivisering
11.00 Pause
11.20 Best Practice Case: Nyt fælles ESDH til virksomhederne Middelfart Spildevand, Svendborg Vand og Affald og VandCenter Syd i Odense, ved Kristian Fristed
12.00 Best Practice Case: Intelligent dokumenthåndtering hos AC Børnehjælp, ved Erik Arndal Nielsen.
12.40 Frokost
13.40 Workshop: Dokumenthåndtering, Information Management og Records Management: Aktuelle tendenser, krav og udfordringer, ved Tine Weirsøe.
14.55 Best Practice Case: Informationsrevolution i Udenrigsministeriet, ved Dan Thomsen.
15.35 Kaffepause
15.55 Det gode ESDH-projekt. Oplæg ved Bjerne Hansen, ESDH-specialisten.
16.35 Afsluttende debat
16.50 Afslutning og opsummering
17.00 Slut


























