Bliv virksomhedsmedlem i VidenDanmark
Som virksomhedsmedlem i VidenDanmark bliver jeres virksomhed en del af et aktivt netværk, der fokuserer på innovation, videndeling og læring.
VidenDanmark er et tilbud til virksomheder, ledere og medarbejdere om at blive bedre til at håndtere vidensamfundets udfordringer. Vi opbygger viden, vi igangsætter og faciliterer debat, afholder møder og seminarer, og vi hjælper jer med at finde mennesker med samme interesser og udfordringer. Vores ambition er også at påvirke den danske offentlige debat - om vidensamfundet.
Virksomhedsmedlemskab gælder for tre medarbejdere eller flere
Virksomhedsmedlemskab i VidenDanmark giver som minimum tre navngivne medarbejdere fra virksomheden adgang til VidenDanmarks ydelser.
Prisen er 6680 kr. årligt plus moms.
Ønskes flere medarbejdere tilknyttet, betales 1740 kr. plus moms pr. medarbejder.
Fordele ved virksomhedsmedlemskab:
Gennem et virksomhedsmedlemskab i VidenDanmark kan man styrke sin profil som en virksomhed, der har fokus på innovation, videndeling og læring. VidenDanmark synliggør - efter nærmere aftale - hvilke virksomheder, der er virksomhedsmedlem.
Virksomheden får en "viden-partner", der kan støtte med inspiration, viden, kompetenceudvikling og sparring.
Virksomhedsmedlemskabet giver virksomheden en god rabat ved indmeldelse af flere medarbejdere i VidenDanmark. Virksomheden kan løbende udskifte sine medlemmer - afhængigt af opgaver og behov.
VIDENGRUPPER
Som medlem får I adgang til VidenDanmarks videngrupper, som er netværksgrupper (erfa- og inspirationsmøder) med medlemmer, der har fælles interesser. Grupperne mødes 4-6 gange årligt og har alle en faglig facilitator. Læs mere.
MØDER OG SEMINARER
VidenDanmark afholder hver måned relevante, praktisk orienterede møder og seminarer inden for emnerne innovation, videndeling og læring. I kan deltage i VidenDanmarks møder og seminarer til betydelig reduceret pris. Læs mere.
VIDENDANMARKS SPECIALISTER
Virksomhedsmedlemmer har adgang til VidenDanmarks specialister, som kan give sparring omkring problemstillinger i relation til innovation, videndeling og læring. Læs mere.
MEDLEMSTILBUD, AFTALER og SAMARBEJDE
I får adgang til VidenDanmarks samarbejdsaftaler med en række andre tilsvarende organisationer. VidenDanmark sikrer løbende gode tilbud til medlemmerne. Læs mere.















